Vildsvineplads etablering af

Du kan booke og betale dit depositum på den tur, du ønsker ved at gå til WEBSHOP

Betalingenog reservationen går direkte til jagtejeren i det pågældende land

Du kan betale dit depositum på den tur, du ønsker at booke ved at gå til WEBSHOP

MOBILES / CELLPHONES

Hvis du ser dette site på din mobil kan du bladre fotos ved at skubbe dem..

Menu for andre gode jagt-tilbud finder du øverst til højre over foto

If you see this site at your cellphone, please push the photoes to change.

Menue for other exiting hunting-offers you will find at the top to the right

Vi afholder aldrig jagt på et område længere end 4½ dag pr. år

 

Dette sikrer et bæredygtigt grundlag for at der også er bævere på terrænerne fremover.

 

PAS PÅ med at vælge udbydere, der "bare" vil have kunder ind på det samme terræn igen og igen...uge efter uge.

 

Kun ved varsom og kyndig jagt opretholdes balancen på de sårbare, svenske områder.

 

Kun med en kyndig guide, der kan se forskel på et beboet og et ubeboet bæverbo, får du valuta for dine penge.

 

Derfor har vi stadigvæk bævere, tjur og urfugle på vore terræner efter 39 år...og vi har mange.

 

Knæk og bræk

Lidt velmente tip og råd til etablering af en vildsvine foderplads

Jeg har haft chancen for at eksperimentere med fodring af vildsvin gennem ca 25 år. Næsten helt tilbage fra dengang, da de første 60 vildsvin slap ud af en hegning på Christinehof (samt 60 stk på Eriksbeg) grundet væltede træer under en storm tilbage i 85. Vi famlede os frem i begyndelsen, og stort set alt var tilladt....så vi eksperimenterede. Grundlæggende var det sukkerroer, for vi opdagede hurtigt, at svinene gik på de mængder af roer, der i forvejen blev lagt ud til godsets store bestand af kronvildt. Derefter blev diverse former for foderautomater indført. Vi opdagede hurtigt, at automaterne skulle op i 2,20 meter for ikke at blive ødelagt, og vi opdagede også at det var let at "opdrage" grisene...de lærer hurtigt.

 

Og der blev fodret og fodret med majs i store mængder, men også suppleret af fejlbagt rugbrød, som vi fik fra en brødfabrik. I 1997 var vi oppe på ca. 30 ton roer, 10-15 ton majs samt 25 ton rugbrød...det sidste kørte vi op med en gang om ugen (ca 500 kg pr gang).

Det lyder jo voldsomt på de 600 hektar jagt, vi havde deroppe, men det medførte helt klart, at søerne (suggarne) fødte flere grise, og vi så ikke sjældent kuld på mellem 8 og 12 stk smågrise.

 

 

Dette medførte, at vi fra 1997 begyndte at drive intensiv jagt på vildsvinene fra tårn om natten (+ drivjagt).

Jeg har siddet i tårn, hvor jeg havde flere end 160 vildsvin på pladsen foran mig, men det almindelige var vel 20-30 stk og nogle gange måske mellem 2 og 6...andre gange helt tomt.

Og jeg har da været så heldig at få skudt rigtig mange. Undervejs fandt vi også ud af, at grisene ( når de var velfodrede) kunne beskydes hver 14. dag på pladserne uden at de tog notits af jagten, men at de ikke tålte ret meget kortere pause mellem jagttrykket, for så forsvandt de simpelt

 

Men fodringen var dyr og specielt udgiften til majs, var bekostelig. Og ud fra teorien om fodring af ænder, så fik jeg overbevist jagtlaget om, at vi godt kunne skrue betragteligt ned for majsen.

ET DYR KAN IKKE TÆLLE !

Så efterhånden som vi fik mere avancerde automater, så indstillede vi dem til 5 gange fodring pr aften med bare 200 gram majs pr gang, og det viste sig, at grisene var ligeglade (så længe der var roer) ....dvs. 1 kg foder pr nat, hvilket svarede til ca. 250 kg på årsplan pr plads(når man ikke fodrer om sommeren).

 

Der blev fodret kl 1600, kl 1800, kl 2000, kl 2200 og kl 0400. Således blev grisene vænnet til, at der stort set var foder altid på pladserne, og samtidig på klokkeslet, hvor vi kunne være ude i rimelig tid.

Så på de 8 pladser, vi havde, skruede vi altså ned fra 10 ton majs til bare 2 ton majs om året, hvilket ikke havde nogen indvirken på resultaterne eller bestanden overhovedet.

 

Det meget væsentlige var i helheden, at vi undgik at skyde suggan (soen), for de knyttede sig til pladserne, hvor vi også indrettede "barselsstuer" inde i skoven ca 50 meter fra foderet. Disse blev lavet af bigballer, som blev stillet op i en firkant med en lille indgangsåbning og tag over.

Jo flere "barselsstuer" vi etablerede, jo flere suggar fik vi med smågrise på pladserne...så det var tilsyneladende DET, der afgjorde antallet af svin...gode barselsmuligheder sammen med foder tæt på. Og selvfølgelig tjærede vi på pladserne hver eneste gang, vi var der.

 

Jeg har sidenhen etableret flere end 100 vildsvinepladser...dels for mig selv, dels som hjælp for andre, og gennemgående har de virket, hvis der ellers var en bestand i området.

Nogle har været gode...andre har slet ikke virket...andre igen, har det taget mere end et år at få regelmæssig med svin på, og en enkelt plads havde svin bare 4 timer efter, at såvel foderautomat og skydehus var sat op.

 

En væsentlig årsag til succes har vist sig at være, at man lærer sig de naturlige ledelinier i et terræn...altså de passager, hvor vildsvinene i forhold til deres dagleje bevæger sig ud på deres natlige søgen efter føde.....jo tættere på en tæt grantykning, jo hurtigere etablerer svinene sig.

 

 

HUSK også: Trætjære fortyndet med BALSAMTERPENTIN (købes hos Biltema) er meget lettere at smøre ud, når det er frostvejr. Balsamterpentin er raffineret fra trætjære, og ændrer derfor ikke ved lugten fra tjæren. Jeg selv har en "superfortynding" hvor jeg har hældt ca 1 deciliter tjære i en hel liter balsamterpentin....den hælder jeg så på en pisterflaske og kan sprøjte tjærelugt højt oppe på grene o.l. rundt om pladsen...så tror svinene at der er friskttjæret og kommer ind og leder.

 

Trætjæren smøres normalt i rigelige mængder på større træstammer fra jordoverfladen og op til 75 cm højde i umiddelbar nærhed af foderpladsen for at lokke vildsvin til. De elsker at gnubbe sig op af tjæren og kan lugte det på op til 10 km afstand.

Etablering af redesteder / barselsstuer er vigtig for en lokal vildsvinebestand. Har man fodret godt, og undladt at skyde søer (suggar), så føder de gerne deres smågrise i umiddelbar nærhed til foderpladsen. Gerne 3-5 huse rundt om pladsen. Ad åre vil der så komme 3-5 fødende søer, som holder til på denne plads med deres velsmagende smågrise.

 

Find lidt tæt bevoksning...tætte graner eller lignende...der skal være tørt i bunden og brug så mini-big-baller eller evt. wrap-baller med hø eller halm til at lave et "hus" der har et kammer på ca. 80 x 150 cm. Og mellem 60 og 100 cm i højden. Åbningen bær være ca 50 cm bred.

 

Læg en gammel tagplade hen over og læg rigeligt med løs halm ovenpå for til sidst at afslutte med en masse granris øverst.

Selve vildsvinepladsen bør etableres, hvor den er i nærheden af en vildsvineveksel, som svinene ofte benytter...

helst ikke længere væk end 100 meter.

Bedst er det at opstille skydetårn eller hus, så det er sydøst for selve foderstederne, da de fremherskende vinde på vore breddegrader er vest /nordvest. Placer altid en svineplads, hvor det er let at komme til med køretøjer, så man kan laste foder af...også om vinteren.

Ledelinier i terræn kan efter besigtigelse af ens jagtområde, hvor man noterer sig de naturlige veksler / stier fra vildsvin, let overskues, hvis man kigger på området ovenfra via Google Earth.

Herunder vist med etablerede svinepladser ud fra ledelinierne og vekslernes forløb gennem området.

500 - 700 meter mellem foderpladserne giver god fordeling for de vildsvinesøer, der skal opfostre deres smågrise.

Du er også velkommen til at ringe

for en lille hyggesnak på

+45 40532202

”Send os en mail på 3Bhunting@Gmail.com for supplerende oplysninger, og hvis du ønsker at købe jagten, så vil vi formidle kontaktoplysninger til udbyder, samt oplyse om overførsel af betaling af depositum eller helbetaling direkte til arrangøren